Pensionister

*

HVEM KAN LEJE HUSENE?

ANSATTE

Det kan medarbejdere, som er ansat og lønnet af Region Sjælland både på ansøgningstidspunktet og i lejeperioden.
De regler, som Feriefonden er underlagt, er fastsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, og de er ikke til at fravige, herunder at man skal være ansat i Region Sjælland såvel når man booker som når ferien skal afholdes.

PENSIONISTER / EFTERLØNNERE 
Desuden kan husene lejes af tidligere ansatte, som direkte fra deres regionsansættelse er gået på pension eller efterløn. Det samme gælder pensionister og efterlønnere fra Roskilde og Vestsjællands amter, som i henhold til de hidtidige vedtægter kunne leje husene. Pensionister og efterlønnere fra Storstrøms amt kan desværre ikke være med, idet Storstrøms Amt ikke har haft nogen feriefond.

I HØJSÆSONEN har aktuelt ansatte dog fortrinsret. Her kan pensionister og efterlønnere kun leje, hvis det ønskede hus er ledigt 4 uger før den ønskede lejeperiode. Er du pensionist / efterlønner og ikke kan komme igennem med din booking, kan Jeanette Lefevre Jensen  evt. hjælpe dig, ring 5787 5351 (man, ons, fre 9.30-11.30).

Pensionister / efterlønnere kan IKKE deltage i lodtrækninger.

Lejeren skal selv bebo huset, men kan naturligvis medtage gæster. Husene må  ikke udlejes til institutioner eller til brug for afholdelse af lejrskoler, faglige sammenkomster, personalefester, større private fester eller lignende.