Feriefondens "historie"

Region Sjællands Feriefond kom til verden i forbindelse med amternes nedlæggelse og regionernes oprettelse pr. 1. januar 2007. Fonden har sine rødder i Vestsjællands og Roskilde amters feriefonde, som begge havde mange år på bagen. Storstrøms Amt fravalgte i sin tid at etablere "egen" feriefond.

Beslutningen om at fusionere de to fonde blev taget i 2006 af de to daværende fondsbestyrelser. Senere blev der etableret en midlertidig bestyrelse. Den bestod af de medlemmer af de to hidtidige bestyrelser, som ved amternes nedlæggelse blev overført til Region Sjælland.  

Den midlertidige bestyrelse ansøgte i september 2006 om tilladelse til at fusionere de to fonde. Behandlingen af ansøgningen var ret så langvarig, idet den formelle godkendelse først skete med fondsmyndighedens, Civilstyrelsens brev af 27. december 2007. 

Vestsjællands Amts Feriefond bragte 15 feriehuse samt 2 lejede lejligheder i Paris og Berlin ind i den ny fond, mens Roskilde Amts Feriefond kom med 7 huse, hvoraf 1 i Sverige. Fonden disponerede således pr. 1. januar 2007 over i alt 24 enheder.   

Hvor kommer pengene fra?
Feriefonden er etableret i henhold til ferielovgivningen og godkendt af Civilstyrelsen som er  fondsmyndighed. Efter de gældende regler skal arbejdsgiveren, Region Sjælland, én gang om året - i november måned - udbetale de såkaldte uhævede feriepenge til Feriefonden. Der kan være flere grunde til at folk ikke har fået hævet deres feriepenge, f. eks. almindelig glemsomhed, men oftest skyldes det, at folk i en periode har modtaget andre ydelser fra det offentlige, f. eks. sygedagpenge, barselsydelser eller lign., således at der ikke samtidig kan oppebæres feriepenge.

Det kan også ske, at medarbejdere af en eller anden grund ikke får afholdt deres fulde ferie. Man mangler måske at afholde et par dage eller måske bare et par timer. I sådanne tilfælde skal Feriefonden desuden have udbetalt beløb, svarende til de pågældendes løn, inkl. ferietillæg, i de dage eller timer, som ikke er blevet afholdt. 

Denne ordning kan umiddelbart se noget besynderlig ud. Men filosofien bag den er, at arbejdsgiveren ikke må "tjene" på, at en medarbejder ikke får holdt sin fulde ferie. Arbejdsgiveren "tjener" medarbejderens arbejdskraft i den ikke-afholdte ferie, så det skal der betales for.